Vi er en blandet flok, der har det til fælles at vi har forelsket os vildt og inderligt i boxerne. Vi elsker deres glade, hoppende og energiske væsen.
Nogle af os er unge, nogle er knap så unge, nogle har travlt med arbejde, nogle har ikke, nogle har børn, nogle har ikke.
Nogle bor tæt på, andre bor langt væk (Horsens - Lemvig - Holstebro - Års)
Nogle af os har en enkelt hund, nogle har flere, nogle opdrætter de dejligste hvalpe, nogle vinder en masse på udstilllinger, nogle træner også andre steder, nogle svømmer med deres hunde ovs.
Nogle træner kun mens hvalpen er lille, nogle træner hele hundens liv, nogle træner seriøst for at gå til prøver, nogle træner spor, nogle træner med henblik på at skulle udstille, nogle synes træningen er bedst og sjovest når pladsen er fyldt med rør, tunneler, forhindringer, stole mm - så i Gr. Viborg er træning mange ting.
Da vi alle træner på samme tid er der efter endt træning mulighed for at hygge i klubhuset med kaffe, te mm.